Pages Menu
Categories Menu

Posted by on sep 2, 2014

Husmorråd om eddike

Husmorråd er noget alle kan nyde godt af og det er noget, der kan gøre de flestes hverdag lettere, derfor er her et af de mest ypperste husmorråd af dem alle: Eddike er det bedste universal rengørings middel. I dag findes der masser af produkter på markedet, som markedsføres til kalkfjerning, men faktisk har de fleste danskere universal rengørings midlet over dem alle hjemme i skabet.

Dette vidundermiddel er nemlig ganske almindelig husholdnings-eddike. Man må ikke forveksle det med eddikesyre, da det er skrappere end eddike. Eddikesyre kan da også bruges til mange af de ting som eddike bruges til fx afkalkning, men det anbefales, at man kun benytter eddikesyre, såfremt der er tale om kraftige kalkbelægninger.

Hvad kan eddike egentlig bruges til?

1. Eddike afkalker

Eddike er yderst anvendeligt til afkalkning af fx elkedler. Proceduren er som følger: bland eddike med vand i forholdet 1:6. Derefter lader du det koge. Herefter koges kedlen igennem med rent vand to gange. Hvis elkedlen er meget tilkalket kan man lade den stå et par timer med eddikeblandingen inden, man tænder for den. Samme behandling kan bruges til kaffemaskinen – her skal eddikeblandingen blot løbe igennem kaffemaskinen, som om der skal laves kaffe. Udover at afkalke køkkenmaskiner, så afkalker eddike også en række andre ting, som fx badeværelsesvægge, vandhaner, toiletter mm. Man skal dog være opmærksom på at fugerne mellem fliser på fx badeværelset ikke tåler syre, og derfor skal man huske at gøre fugerne våde inden benhandlingen startes. Hvis man ikke gør dette, så vil fugerne stille og roligt nedbrydes. Når eddike bruges til en sådan rengøring, så skal blandingsforholdet være større, som fx halv-halv.

2. Eddike fjerner dårlig lugt

Hvis man har et lokale, hvor lugten af røg sidder i alt, så kan eddike bruges til at fjerne denne lugt. Proceduren er let og simpel: væd et stykke hvidt brød i eddike og lad det ligge natten over i det pågældende lokale, og lugten vil være væsentligt forbedret dagen efter. Derudover kan eddike også bruges til at fjerne dårlig lugt i vaskemaskinen, ved at køre en vask igennem med eddike.

3. Eddike kan bruges som skyllemiddel

Der har i mange år kørt en debat om, hvorvidt man skal bruge skyllemiddel eller ej, når man vasker tøj. Argumenterne mod at bruge skyllemiddel er blandt andet, at det er hårdt for tøjet og miljøet. Løsningen på dette er i stedet at bruge eddike. Eddike fjerner ligesom skyllemiddel den overfladespænding fra tøjet, som gør det stift, så tøjet bliver altså også dejligt blødt med eddike. Derudover er eddike 100% duftfri og kan derfor også bruges af allergikere. Eddike skåner desuden miljøet i forhold til skyllemiddel, da der ikke er tilsat nogen kunstig kemi. Til sidst er eddike med til at bevare farverne i dit tøj og fjerne dårlig lugt som fx sved. Når man vasker med eddike, så skal der ikke meget til. Man skal ikke bruge andet en spiseskefuld.

Udover gode råd om brugen af eddike, så findes der en række andre husmorråd, som kan gøre din hverdag lettere.